
Hvem er vi?
Solar Skolen er en del af Solar. Vi tilbyder kurser og uddannelser inden for dit fag og har årligt cirka 3000 kursister på besøg. Vores mål er at give dig et sted, hvor du i løbet af hele din karriere kan uddanne og dygtiggøre dig, hvad enten du har brug for at styrke de tekniske kompetencer eller videreudvikle din virksomhed. Vi samarbejder med de bedste undervisere, som kender branchen og dine udfordringer. Vores kurser er i øjenhøjde, og du vil altid opleve både teori og praksis. Det hele er pakket ind i uformelle rammer og god forplejning, så du har de bedste forudsætninger for at lære en masse.
Vi glæder os til at tage godt imod dig.
